Årets ornitologiske oplevelser 2017 (opd. 22.11.)

Så nærmer vi os jule-måneden og det er snart tid for DOF-Vestjyllands juletradition -> "Årets ornitologiske oplevelser", som i år afholdes onsdag d. 6 december kl. 19.00 i Aulum fritidscenter.

Har du et bidrag til aftenens underholdning?

Aftenen er et af lokalafdelingens højdepunkter, hvor der eksempelvis kom  70 medlemmer til 2016 udgaven. Det er aftenen, hvor vi har mulighed for at vise billeder og fortælle hinanden om en af vores gode natur- og fugleoplevelser i året der gik.

                    



Har du lyst at bidrage til en god aften med et indslag
, sender du en mail herom til Marianne Linnemann senest den 29. november. Husk at skrive navn og titel på dit indslag. Som udgangspunkt skal du regne med at have 10 – 12 minutter til rådighed.


Flg. indslag er modtaget indtil videre:

Billeder fra:

  • Færøerne 
  • Canada 
  • Costa Rica
  • perleugler
  • fiskehejre
  • atlasfugle 
  • fugletårn i 2 etager