DOF Vestjylland logo
 Home Admin login 
Home
Foreningen
Ture og møder
Lokaliteter
Information
Links

DOF Basen
 
Tårnenes dag 2009 – DOF-Vestjylland Udskriv

30. august og dagen hvor der skulle dystes fra 3 fugletårne i det vestjyske. Tidligt op, da der måtte observeres fra kl. 6.00.  Hestholm tårnet, Bjerg Thomsens hytte, Vest Stadil fjord, samt Geddal enge var med igen i år. Vejret på konkurrence dagen var ikke optimalt med regnbyger og blæst ret ofte,

Efter den første times observation var Geddal enge i front med 32 arter, mod Hestholms 30 og Vest Stadil fjords 25 arter. Med et par timers mellemrum ringede vi til hinanden og det stod hurtigt klart, at Geddal enge hurtigt ”løb” fra de andre 2 tårne/obs.punkter.

Tidspunkt/ Tårn

Hestholm

Vest Stadil fjord

Geddal

7.00

25

30

32

9.00

43

44

52

11.00

47

48

63

13.00

54

52

65


Skønt vejret var lidt ”træls” var der alligevel spændende fugle at se:

Hestholm tårnet:
Eneste ”tårn” af vore hold, som havde tag over hovedet. Af fuglearter var de mest interessante/sjældne: Havørn, Fiskeørn, Rovterne, Sortterne og Blå Kærhøg, mens de mest uventede var Løvsanger og Stenpikker. Tårnet blev gæstet af omkring 90 – 100 besøgende i løbet af dagen, så der blev vist en del fugle frem her og enkelte var så heldig at få en Odder i kikkerten, da den i omkring 10 minutter fouragerede nord for tårnet.

Vest Stadil fjord:
Ingen tag over hovedet så det var frem og tilbage i Bjerg-Thomsens jagthytte mellem bygerne. Af fugle var de bedste Havørn, Fiskeørn 2, Dværgmåge, Sortterne, Dværgfalk  og Vandrefalk. Mest bizarre oplevelse var en Svartbag, som i løbet af 10 – 15 minutter åd en ung Toppet Lappedykker. I alt var der i løbet af dagen 18 – 20 doffere og andre forbi ”tårnet”.

Geddal enge:
Med 65 arter vandt Geddal lokalafdelingens interne konkurrence og antallet rakte til en 4. plads i den landsdækkende, på trods af nedsat observations tid, idet man tog plads i bilerne når de nogen gange heftige byger kom forbi. De ”bedste” fugle her var Fiskeørn, Krumnæbbet ryle, Dværgryle, Sædgås og Canadagås 37.

På landsplan var der i alt 11 tårne med og første pladsen gik til tårnet v. Klydesøen på Amager med i alt  83 forskellige arter, med sidste års vinder Hovvig på andenpladsen med 73 arter.

På linket herunder kan landsresultatet læses:
http://www.netfugl.dk/news.php?id=show&news_id=2094a6cba2334aff

      Image
       
        Der obses ved Vest Stadil fjord og Geddal enge

      Image

 

 

 

 

 

 

 


 


 


 

 

 

 

    
    
    
    
    

 

 

 



 

 
Copyright © Alle rettigheder forbeholdt DOF Vestjylland - Webmaster: Christian Sørensen