|
Sløruglen er en af de fuglearter, som har det rigtig svært med en lang vinter hvor det snedækkede landskab, gør det overordentlig svært at finde musene, som lever under sneen. Ynglebestanden nåede antagelig et maksimum i 2009 og vil uden tvivl være drastisk reduceret i 2010 efter mere end 10 års konstant fremgang.
Uglegruppen i DOF er ved at lægge sidste hånd på sammentællingen af ynglepar for 2009 og vil derfor meget gerne have flest mulige par med i registreringen, da der antagelig er adskillige par, som vi ikke kender noget til! I DOF-Vestjyllands område så registreringen af ynglende Sløruglepar således ud i 2008: | Kommune | Antal ynglepar | | Ringkøbing- Skjen | 25 | | Holstebro | 14 | | Struer | 4 | | Lemvig | 2 | | Herning | 2 | | Ikast-Brande | 0 | I 2009 var der for første gang også registrering af et ynglepar i Ikast-Brande kommune. Hermed opfordres I til snarest at fremsende oplysninger, om ynglepar og evt. ynglesucces, som I måtte ligge inde med til Uglegruppens koordinator i Vestjylland – Lars Holm Hansen på e-mail:
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
eller ring på tlf. 97-384424 På forhånd Tak!
Lars Holm Hansen  |