NNP Stråsø – DKs største FiNN område

Først i oktober lancerede DOF-Vestjylland her på hjemmesiden en invitation, til at være med i en tællegruppe omkring Natur Nationalpark Stråsø efter ønske om struktureret fugleovervågning fra vores lokale repræsentant i NNP-bestyrelsen.

Lørdag d. 11. oktober mødtes 6 kommende/potentielle Store FiNN tællere på P-pladsen tæt på Fuglsang bro til en snak og information om hvordan ”Fugle i Ny Natur” tællingerne skal foregå.


FiNN tællinger foretages nøjagtig, som Spontantællinger og i øvrigt også helt almindelige punkttælling. Der vælges et punkt og i nøjagtig 5 minutter registres og noteres alle de fugle, som observeres. FiNN tællinger registres i Spontantællingsappen, hvor den er blevet indbygget her i 2025. Registreringer kan skrives direkte ind i appen eller i ens notesbog og så registre senere når man kommer hjem, men hertil skal man lige huske at få notere starttidspunktet for tællingens begyndelse.

Vi blev på mødet enige om følgende:

     • at deltagerne vælger et område i NNP-Stråsø, hvor man selv finder minimum 3 tællepunkter

     • disse punkter tælles så 6 gange i løbet af 2026 + 2027, 1 i januar/februar, 1 i marts/april, 1 i maj/juni og fremdeles…

     • Punkterne tælles 5 minutter og alle fuglearter, samt øvrige arter: pattedyr, krybdyr, sommerfugle mv. som er i DOF-basen registreres.

     • Når man alligevel er området, så opfordres til at tælle og registre alle sine observationer i DOF-basen og her en rigtig vigtig ting, at georeffere sine iagttagelser, som vil gøre at man bedre kan opgøre ynglepar mv.

     • Der er udarbejdet en liste over karakteristiske fuglearter, som er vigtige at holde øje med og få registreret, når man færdes i NNP-Stråsø. De fleste overvågningsarter er ynglefugle, hvoraf enkelte ikke yngler i området længere.         Listen vil helt sikkert blive opdateret.


Bynkefugl, Dobbeltbekkasin, Grønspætte, Havørn, Hedelærke, Hvepsevåge, Isfugl, Krikand, Lille Korsnæb, Musvåge, Natravn, Rødrygget Tornskade, Skovhornugle, Skovsneppe, Sortstrubet Bynkefugl, Storspove, Trane, Vendehals. Blå Kærhøg, Fiskeørn og Stor Tornskade udgør vinter/trækgæste listen.

I uge 42 fik vi at vide at NNP-Stråsø var godkendt, som landets største ”store FiNN område” og i uge 43 var hele projektområdet, så også tegnet ind i appen og deltagerne kunne gå i gang med projektet.

I alt 7 har indtil videre lagt ”billet” ind og valgt et område af naturnationalparken til sine minimum 3 faste tællinger i delområderne, som skal tælles minimum 6 gange pr. år.

Følgende i  NNP-Stråsø gruppen har pt. meldt tælleområder ind:

Jonna Forsom - området ved badesøen, Lystlundvej – plantage/hede vest for Nr. Vosborg hede
Peter Derdau – Nr. Vosborg hede / Blåbjerg plantage
Verner Jensen – Fuglsangvej / sydøstlige del af Vind hede
Søren Jepsen – Stråsø plantage / hede ved Damgådsvej / Lystlundvej
Lars HH – Lystbæk / Filsø / Sdr. Vosborg hede
Jens Nørgaard - den centrale/sydlige del af Stråsø plantage
Agner Svenstrup – Sandfærd plantage, vestlige del af Vind hede,

Umiddelbart er 60 - 65 % af arealet dækket med faste punkter, så der er stadig muligheder for at komme med på ”holdet” og tælle i en af de ledige områder, som er den centrale del af Vind hede, den centrale del af Stråsø plantage og Blåbjerg hede.

Som skrevet så blev FiNN kortet lagt på ”Spontan/FiNN tællingsappen” i uge 43, hvor man så kunne gå i gang og det skulle selvfølgelig afprøves den næstkommende weekend, så 26.10. kl. 9.31 blev den første FiNN tælling sat i gang for mit vedkommende. Første punkt var ved studefolden i det nordvestlige hjørne af Sønder Vosborg hede.



Fuglene, som blev hørt/set på min første 5 minutters tælling i FiNN , NNP Stråsø:

Gråkrage – 3
Stor Tornskade – 1
Ravn – 1

Fint med Stor Tornskade på første tælling ?, som jo er en af fokusarterne i NNP-Stråsø.

Stor Tornskade ynglede tidligere ynglede i NNP området, men arten har siden 2017 ikke ynglet i DK. Fugle fra Skandinavien overvintrer her i landet og er en typisk art som ses på heder, overdrevsområder og større lysninger i plantager.

”NNP-Stråsø gruppen” er kommet godt i gang og der er i alt siden 24.10. foretaget 22 FiNN tællinger.

Af fokusarterne er følgende observeret på de første tællinger: Krikand, Lille Korsnæb, Musvåge, Stor Tornskade og Trane.

NNP-Stråsø består af mere end 30 lokaliteter. I DOF-basen kan der søges på ”større område” > ”Nationalpark Stråsø” og derved fås et overblik samlet over alle lokaliteter i stedet! Hvis du trykker på Naionalpark Stråsø kan der ses observationer fra de seneste 30 dage.


Alle kan tælle fugle i FiNN projektet

NNP-Stråsø er som skrevet det største FiNN projekt i DK, men der er yderligere et ved Nees i Lemvig kommune. Kommer man forbi et af de 2 områder her i det vestjyske eller andre steder i landet, er man meget velkommen til at foretage FiNN tællinger i områderne, jo flere jo bedre ?




Fremgangs måden er ”Spontan-tællingsappen”, hvor der så skal trykkes på den orange bjælke nederst i stedet.



NNP Stråsø-gruppen

Lars HH